Hvad er Kirkernes Sociale Arbejde?
Kirkernes Sociale Arbejde er et netværk af kirker og kirkelige organisationer tilknyttet Evangelisk Alliance i Aarhus og omegn, der ønsker at række Guds kærlighed til mennesker gennem konkret hjælp og omsorg.
Siden opstart i 2019 er vi nu et netværk bestående af 13 forskellige kirker og organisationer, som sammen tilbyder hjælp indenfor mange forskellige arbejdsgrene. Vi oplever, at vi med frivillighed arbejder i et felt, hvor vi både supplerer det kommunale, og andre gange er dem der er der, når der ikke er andre til at give en hånd med.
Formål:
at inspirere kirker / menigheder til diakoni
at formidle konkret diakonalt arbejde
Vision:
at bringe praktisk hjælp, omsorg og håb til mennesker, der kæmper med livet
at formidle Guds kærlighed til mennesker
Grundlag:
Vi bygger på det kristne livs- og menneskesyn og kristne værdier, som respekt og ligeværdighed, ud fra tanken om, at alle har ret til et godt liv, er elsket og ønsket af Gud.
Menneskesyn:
Vi mener, at ethvert menneske er skabt af Gud og er unikt. Vi anser alle mennesker som lige-værdige og mener at, ethvert menneske har krav på at blive respekteret som medmenneske.
Når vi rækker ud gennem diakoni er det gennem praktisk hjælp og omsorg. Ønsker medborgeren at tale om tro og høre mere om, hvad kirkerne tilbyder, gør vi naturligvis gerne dette, men kun på medborgerens foranledning.
Organisation:
KSA ledes af en styregruppe, valgt blandt repræsentanterne fra de tilknyttede kirker og organisationer.
Det geografiske arbejdsområdet er Aarhus og nærmeste omegn. Blå Kors er en tæt samarbejdspartner og netværkets juridiske enhed.