Få hjælp til at regulere stress og uro i kroppen og oplev et fællesskab om de udfordringer, der tynger dig.
Gruppen mødes 7 gange og kombinerer skånsom bevægelse, åndedrætsøvelser eller afspænding med fælles refleksion og samtale. Der er mulighed for at dele det svære, der fylder, og få støtte til bedre at håndtere livets udfordringer.
Tilbuddet er for voksne, der fx oplever stress, mild til moderat angst, modløshed eller depression, har været igennem svære tab eller sygdom eller føler sig overvældet af livet.
Gruppen består af 6-8 deltagere og ledes af to erfarne gruppeledere. Der er ikke tale om terapi eller behandling, og tilbuddet har ikke religiøst indhold.
Tid: Onsdage kl. 10.00-11.30 den 23. og 30. september, 7., 21. og 28. oktober samt 11. og 18. november 2026.
Sted: Ravnsbjergkirkens sognegård, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J.
Deltagerne skal være fyldt 18 år, tale og forstå dansk, ikke være i misbrug og være indstillet på at deltage fast i gruppens syv mødegange. Tilmelding er nødvendig.
