Hvad er besøgstjenesten?
I Aarhus Bykirke tilbyder vi besøgstjeneste for mennesker, som savner et andet menneske at samtale med eller have nærvær med. De, som er en del af besøgstjenesten er frivillige, som har lyst og overskud til regelmæssigt at besøge medmennesker, som mangler følelsen af at være med i et fællesskab.
En besøgsven skal ikke erstatte familie eller venner, men er et supplement.
Besøgene kan f.eks. bruges til:
- Ledsagelse på gåtur
- Hjælp til læsning
- Hyggeligt samvær og en god snak
Det er besøgsvennen og besøgsværten, som aftaler rammerne om besøgene:
- Hvor ofte besøgene skal være
- Hvor længe besøgene varer

